Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
paa den snak, som en skinsyg beiler farer
med."
Ljot blev staaende, han vidste ikke mere, hvad
han skulde si hende, og det tyktes ham ilde at
fare; han skjønte vel, at hun vilde ikke forandre
sit sind, og at han neppe vilde finde hende mere.
Og ondt syntes det ham at miste hende. Da
kom han i hu gydjekniven; han tog den frem af
barmen og rakte den til hende, mens han sa:
Mindes du det, at du mistet denne, den første
gang vi var sammen paa horget ifjor?"
Vigdis tog kniven, og med en gang bøiet hun
sig frem og hug efter hans hals. Hun traf øverst
paa nøklebenet; stødet flænget hans klær og
rispet i huden, saa blodet randt. Da greb Ljot
hende og drog hende md til sig en stund.
Han sa:
Nu Vigdis kunde jeg ta dig med mig — men
nu vil jeg ikke gjøre mod din vilje. Men bliv
med mig — og det værste du gjør mig, skal jeg
gjøre dig godt igjen."
Vigdis svarte i hans arme:
«Levende faar du mig ikke over våndet.
Han kysset hende og mælte:
Da ønsker jeg dig, du maa faa megen glæde
— men jeg glemmer aldrig sorgen min."
Vigdis svarte:
Gid du maa faa den værste død — og leve
længe og elendig — du og alle du har glæde af.
Og gid du maa se dine barn dø den usleste død
for dine øine."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
