Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
endda gaa godt. Du er ikke ældre, end du kan
glemme din harm — og ingen ved om det, men
alle holder dig for fuldgod mø. Kaare elsker
dig, og med ham vil du faa rige og hæderlige
kaar. "
Nu tykkes det mig værst af alt," svarte
Vigdis, nu synes jeg, det var bedre, at min skam
var aabenbar for alle — om saa min far jog mig
af gaarden. Værst er det, at jeg maa skjemte og
synes glad for at være Hg det jeg var før, og jeg
kan aldrig vende mit sind fra den elendighed,
som er overgaat mig. Og det hjælper mig ikke
stort, at de tror her i bygden, at jeg er ukrænket
og angerløs mø, for vi er tre, som ved andet.
Lønlig bærer jeg merke af det paa mit legeme —
jeg ved ikke, hvordan jeg skal berge mig, siden
Kaare er begyndt paa denne beilerfærd."
De sad alene i buret om kvælden, Æsa og
Vigdis; da tog denne paa igjen og talte:
„ Kunde det ikke lyste dig, fostermor, at fare
syd til sundene og søge dine frænder der — tit
har du sagt, de var ikke ringere folk de, end vor
æt her?"
Æsa svarte:
Ikke ved jeg, enten mine frænder lever eller
er døde, og nu er det forsent for mig at søge
dem op eller skifte mine kaar. Men hvorfor
spørger du om dette?"
Vigdis tidde længe, men tilsidst sa hun.
Før var det slig, at hver gang jeg var sorg
fuld, da gik jeg til dig og satte mig paa dit fang.
4 — Viga-Ljot og Vigdis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
