Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
kunde mit liv ikke bli. Men nu orker jeg ikke
at leve længer her i bygden, naar jeg ved, den
gutten gaar der og kan komme mig for øinene
— ilde var det, jeg var saa ussel og træt, at jeg
ikke havde kraft til at faa ham i sjøen, jeg tror
ikke, du har sagt sandt for mig."
Da gik Æsa til sin kiste, tog frem en lindug
og rakte den til Vigdis. Hun saa paa den —
det var den, hun havde havt paa sig hin nat;
blodflekkerne stod paa den, og der hang rusk og
mose i folderne. Hun slængte den paa gulvet,
graat og sa:
Nu faar min far vide alt — jeg vil ikke leve
slig, at jeg skal maatte be Skofte eller nogen dølge
med mig. Aldrig havde jeg tænkt, du vilde svige
mig saa ilde."
Æsa svarte:
Den morgen jeg vaagnet, og du ikke var i
sengen, blev jeg ræd og bad Skofte lede efter
dig. Da fandt han gutten og tog ham op; vi
syntes, det var saa vakkert et barn, at han bød
til at fostre ham. Men jeg fortalte dig det ikvæld,
ti jeg tænkte, det kunde kanske trøste dig noget,
naar du hørte, du havde det fagreste barn i live."
,Ja nu faar det gaa, som det kan," sa Vigdis.
Ti dette liv er jeg træt af."
Æsa svarte:
Det skal du ikke gjøre. Liden hjælp er der
i hæderlig byrd — bøiet blir den, som har skam
at bære. Det har jeg faat friste, og det skal jeg
fortælle dig, saa faar du raade siden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
