Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
men truet alle paa gaarden til at si Gunnar, det
var dødfødt, og mig lovet hun den haardeste død,
hvis jeg klaget. Siden kom der bud, at Gunnar
var haardt saaret og kunde ikke ventes hjem paa
længe ; da lod Alvsol mig bringe til det hus, hvor
hendes træller var. En hed Svart; han værget
mig mod de andre, og han var god mod mig
ellers, men han tog mig til kone; Alvsol satte
hus for ham her i skogen, hvor Skofte nu bor,
og hun lod alle vide, at nu var jeg trællens
kone.
Da Gunnar kom hjem, meldte hun ham, at
jeg var gaat til Svart, og da blev Gunnar saa
harm, at han vilde dræbe os begge. Men jeg
sa ham alt om gutten, hun lod sætte ud, og det
andet. Da drev han Alvsol fra gaarden og bød
mig gaa fra Svart og komme og styre hans hus.
Men jeg raadet ham til heller at faa en ny hustru ;
saa ægtet han Herdis, din mor, og hun var yngre
og vakrere end jeg dengang. Du ved, hun døde,
den tid du var født; da bad jeg Gunnar gi mig
dig til opfostring, og det føiet han mig i. Siden
har jeg styret her, slig du ved, og Gunnar sørget
vel for mine sønner og gav dem fri — alt det
bedste har han gjort mig, saa længe jeg har
kjendt ham."
XVIII.
Vigdis sa:
„ Underligst af alt, jeg har hørt, synes mig, at
du blev hos trællen, de havde givet dig i vold —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
