Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Det blir længe, til Skofte kan være her. Det
var bedre, vi gik iseng."
Gaa da du og læg dig," svarte Vigdis
Æsa tidde og blev siddende. Om en stund
sa Vigdis igjen:
Gaa nu du iseng, Æsa."
Fostermoren hørte paa hendes stemme, at det
var uraadeligt at gjøre hende imod; derfor gik
hun hen og la sig, men hun sov ikke. Vigdis
blev siddende oppe; hun rørte sig ikke, uden
hvergang ilden holdt paa at slukne paa aaren,
da la hun vedtrær til, og satte sig som før. Og
slig led det udover natten, til hanerne begyndte
at gale.
En stund efter banket det paa døren.
Gaa du Æsa og luk op," bød Vigdis.
Æsa gjorde saa, og Skofte kom md. Han bar
gutten i armen, svøbt md i en skindfell. Vigdis
reiste sig, tog en tyripinde og tændte. Skofte la
bort fellen og løftet barnet frem i lyset, da tog
det til at skrige, ti det havde sovet til nu.
Vigdis saa paa gutten en stund, men rørte
ikke ved ham. Han var liden og tynd for sin
alder, med langt mørkt håar og lyse blaa øine.
Han var meget lig Ljot.
Skofte satte ham ned paa gulvet, ti han vilde
vise, at gutten kunde alt støtte paa fødderne, naar
en holdt i ham — men gaa kunde han ikke.
Han graat hele tiden og holdt fast i sin foster
fars klær.
Vigdis kastet tyribranden md i aaren og satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
