Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
kalder Barntjernet," svarer huskarlen. De dri
ver med tømmer opi aasen der.
Vigdis tidde en stund. Derpaa sa hun:
Eyolv synes sagtens, han har gjort et godt
verk nu før middag. Ventelig sover vel svinet
nu, han har fyldt vommen."
Derefter gik hun ud og over i buret. Hun
lukket op sin kiste og tog ud gydjekniven, bandt
et mørkt klæde over hodet og tog en sort
kaabe om sig. Siden steg hun ud i tunet, fandt
skier og stav i svalen, og nu satte hun afsted
paa ski over jorderne op mod skogen og holdt
sig langs skogbrynet nord mod Gautestad. Hun
tog norden om husene og gik i randen af den
lave aas, som er bag gaarden. Der var haard
skare under trærne, og det gik let paa skierne,
saa det varte ikke længe, før hun kunde se den
hvide slette af tjernet og tømmerkojen, som
Grimelundarfolket havde der.
Der var merke af, at mange folk havde fær
des der og tømmer var kjørt; der laa flis og
bark og hødotter. Men der var ingen at se.
Vigdis holdt sig mellem trærne og fik luret sig i
skjul tæt hen til kojen. Hun traadte ud af
skierne og keg md.
Der laa en øks og et skjold ved døren, og
hun kjendte, det var Eyolvs. Kojen var tre
stokker høi og meget trang; hun gik md og saa,
der laa to mænd og sov. Den ene var Eyolv.
Vigdis gik først til den anden soveplads; hun
tog den kappe, som manden havde over sig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
