Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Er Folk her?"
Vigdis orket ikke svare; nu kom han bort til
hende, og da han ser, hun har barnet hos sig,
blir han endda mer forbauset. Det var en stor
mand med langt, lyskruset håar og skjeg, helt
klædt i skind, med øks ved beltet, bue over skul
deren og spyd i haanden.
Han snakket til hende og spurgte, hvordan
hun var kommet did; men Vigdis sad bare og
saa paa ham, men kunde ikke svare for sig. Da
sa gutten:
De har brændt op gaarden til bedstefar."
Naar var det," spørger manden, og hvor
var den gaarden henne?"
,Jeg er fra Vadin," siger Vigdis. Det var
nu mat."
Har du gaaet hid mat?" siger den anden.
— Det var den værste færd, jeg har spurgt af
et kvindfolk."
Om en stund siger han igjen:
Du faar se at komme i hus — det er ikke
rar gaarden jeg har, men bedre end her."
Han reiser hende nu op, tar om hende og
vil bære gutten, men denne holdt fast i moren
og vilde ikke gaa til den fremmede mand, og
Vigdis sa da, hun kunde nok bære ham selv.
Han la nu armen om hende og gik afsted med
hende nedover til elven. Om en stund, da han
merker, hun kan neppe staa opreist, spænder han
skierne af hende, og nu bærer han baade Vigdis
og gutten og skierne hendes en lang stund, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
