Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Det har ikke jeg isinde at la Koll Arnesøn,
som brændte inde min far, jage mig og sønnen
min fra vor gaard — endda jeg bare er en enslig
kvinde og ung ogsaa. Jeg ved vel, hvor far gjemte
guidet sit, før han døde, og jeg agter at faa igjen
det og. Men vil du hjælpe mig, du og vennerne
dine, da skal jeg dele med dere, som det er brug
mellem staldbrødre, og én skjæbne skal gaa over
os alle."
Du er en djerv kvinde," svarte Illuge, men
Aaslo-bygden er for nær ved og vore gjerninger
for vel kjendt der. Var endda ikke kong Olav
paa Hadeland nu i vinter saa."
Da sa Vigdis:
Det kunde være, at det blev os bedst af alt.
Jeg har store sager at klage for kongen — og saa
har jeg hørt, at han præker den nye troen og er
meget venlig mod alle, som lar sig kristne. Men
hjemme i bygden er der mange, som holder
haardt fast ved guderne og bloter ved Torshovet
— mit raad er, at jeg farer til kong Olav, og
tør ingen af dere følge med, er det godt nok, at
en viser mig vei over skogen. Da tænker jeg
nok, der skal bli bedre vilkaar — det lover jeg,
at de skal bli de samme for dere som for mig."
Siden snakket Vigdis mere med skoggangs
mændene om dette. Einar Hadelænding, som var
den yngste, havde god lyst paa at prøve vinde
igjen farsgaarden sin, og Hermod sa, han var
længst lei af at ligge ude slig; hans hu stod til
at faa skib og drage fra landet. Illuge var mindst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
