Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
De viste ingen vrede, fordi Ljot ikke var kommet
til deres bryllup, men bad ham nu saa meget om at
følge med til Holtar, at han drog med dem til—
sidst, endda han undslog sig længe.
Nu gjorde Veterlide et stort gjestebud, og der
kom mange folk. Gildet var prægtigt, og alt gik
vakkert til, men mange lagde merke til, at Ljot
syntes uglad og sturen; han snakket Udet med
folk og vilde ikke leke med de andre svende.
En af de første gildesdagene bar Veterlide en
prægtig udsydd kappe; det var den, han havde
faat af Vigdis. Ljot saa meget paa kappen. Ud
paa dagen havde Veterlide lagt den fra sig paa
bænken; Ljot satte sig da hen og løftet den op;
siden la han den over sit knæ. Da Veterlide
kom bort til ham, sa Ljot:
Byt med mig, frænde — giv mig denne
kappen og sig, hvad du vil ha for den."
Ikke sælger jeg det, jeg har faat til gave,"
svarte Veterlide.
Giv mig den da," sa Ljot. „Aldrig før har
jeg bedt dig om noget."
Veterlide svarte først intet. Da kom Gudrun
til; hun havde hørt noget af deres samtale. Nu
mælte hun:
Det vilde lidet sømme sig, Veterlide, om du
negtet din frænde det, han ber om — man skal
vel hædre gjesterne. Skjøn det, Ljot, hvor vei
vi under dig, og læg nu af dit tungsind, men gaa
ud og skjemt dig med de andre drenge og lad os
prøve manddo mmen din."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
