Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
at tænke paa, og saa bedredes ogsaa denne sorg
noget. Ellers var de altid venner og vel forligte;
de holdt sig mest hjemme paa Skomedal, og folk
saa lidet til dem.
Ljot og Leikny havde tre barn: Lyting var
ældst, han blev opfostret hos sin bedstemor paa
Holtar, og der døde han, mens han var liden.
Gissur og Steinvor hed de andre, og Steinvor var
den, Ljot elsket mest af sine barn. Disse to fik
en vaadedød. Det bar til slig:
En kvæld ud paa vaaren var barnene paa
Skomedal ude og lekte sig; der var nogen gutter,
som hørte til tjenestefolkene paa gaarden, og
Gissur var med dem og skjød med bue efter
maal. Han var da paa det syvende aaret, og
Steinvor var fire aar. Hun gik og lekte for sig
selv ved bækken, som løber langs tungjærdet og
ned til Svartaaen. Denne bækken er ikke større,
end den gaar tør om sommeren, men nu paa
vaaren var der mere vand, og gutterne havde
laget dæmninger i den, eftersom de havde seet
det i elven. Saa der var en høl, som kanske
kunde række en lav mand til knæet paa det
dybeste sted.
Som Steinvor nu gik der og ruslet og snakket
med sig selv, saa hun kvældssolen skinne paa en
bar bakke bortom bækken paa den anden side.
Hun var saa liden, at hun mindedes ikke ret
sommeren, men hun tænkte, der var nok blom
ster borti den bakken; saa vasset hun over
bækken et stykke oppe, hvor den var lavest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
