Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Han drog hende ned paa sit fang, da han sa
det, og nu skalv hun, saa hun ikke orket svare.
Han sa da igjen:
Du sa engang, at jeg skulde altid faa det med
dig, som jeg vilde."
Leikny la sit ansigt ned mod hans haand og
svarte i graat:
,Jeg trodde, du vilde helst fare fra mig."
Ljot ludet ansigtet ned til hendes og sa:
Det er længe siden nu, Leikny — men jeg
vidste ikke før, at jeg ikke orker leve uden dig. "
Samme kvæld fulgte Leikny md i stuen og sad
for sit bord som før. Der var ingen, som hørte
mere til, at hun vilde være nonne; men hun og
Ljot levet sammen i stor kjærlighed og enighed.
Men endda sørget hun meget for sine barn, skjønt
hun ikke snakket om det. *
t
En kvæld havde de været i badstuen alle
sammen, og Leikny gik med haaret løst for at
faa det tørt. Ljot gik bort og samlet det i hæn
derne; han sa:
,Jeg tror, haaret dit er blit endda lysere og
fagrere, end det var før, Leikny."
Hun blev ildrød og drog fort hodet til sig.
Men Ljot saa, at nu var det ligesaa meget graat
som gult og helt hvidt ved tindingerne.
XXXVI.
Der gik nu et aars tid; da merket Ljot, at
Leikny ofte laa og graat om nætterne. Han spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
