Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
de var saa kolde, at det isnet md i margen
paa mig."
»Aa det er vinden," sa Ljot og tog hende paa
fanget, nu skal jeg faa bødet væggen bagom
sengen. Men du skal ikke tale om at dø nu —
barnene har det godt, der de er, og jeg trænger
mer til dig, end de gjør."
Kort efter fødte Leikny en gut. Ljot spurgte
hele tiden nærkonerne, hvordan det gik; men de
svarte, alt gik saa bra det kunde. Men da bar
net var født og de bar ham md for faren, var
han saa ussel, at de sa til Ljot, han skulde la
gutten sætte ud, for der blir aldrig mand af ham,
men en elendig krøbling, saa han faar ingen glæde
af at leve."
Det er en usømmelig gjerning, siden jeg er en
kristen mand," svarte Ljot, og det vil jeg aldrig
gjøre. Gud kan vel hjælpe gutten og bedre ham."
Han lod barnet døbe og kaldte ham Torbjørn.
Leikny graat, da hun hørte det, og mente
ogsaa, det var bedre, om den gutten ikke fik leve
op. Han havde haremund og var aaben i ganen;
og saa var den høire haanden liden og vissen og
underlig at se paa. Det sa hun, men Ljot lo og
svarte, han syntes ikke den venstre haanden var
saa stor heller.
Leikny havde det godt og stod op den tiende
dag, men om kvælden fik hun feber og maatte
lægge sig igjen. Dagen efter var hun ikke saa
bra. Ljot sad hos hende paa sengestokken om
kvælden. Da sa hun:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
