Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
XXXVIII.
Ved den kirke, som Vigdis havde reist, var
der en prest, som hed Eirik. Han var fra Dan
mark. Vigdis likte ham godt, og han kom ofte
til Vadin.
En kvæld han var der, og de sad omkring
aaren efter natverd, bad Vigdis presten fortælle
dem en saga, ti han vidste mange.
Presten mælte da:
Der var engang en kvinde i Odinsø. Tora
hed hun og var meget fager. Saa blev hun for
lokket, og da der hændte hende en stor van
skjæbne, saa skjulte hun det og kastet barnet
paa havet.
Siden blev hun godt gift, levet agtet og elsket
og fik mange barn, som hun holdt meget af.
Men hun faldt saa i en haard sygdom og daa
net hen, saa hun laa som hun var død. Som
hun nu laa slig, syntes hun selv, hun var død,
og hun blev klædt og smykket og lagt i hau
gen, men hun kunde høre de smaa barnene sine
graate efter hende hjemme paa gaarden, og hun
ønsket inderlig, hun vidste raad til at komme
hjem og trøste dem. Da båres det hende for, at
der kom en md i haugen; han var helt svøbt i
en sort kappe, og han tog hende om haanden
og sa: Staa op, Tora, og følg med mig." Nu
syntes hun ikke, hun var død mere, og hun bad
om at faa gaa did, som barnene graat efter hende.
Manden i kappen nikket og leiet hende med sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
