Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Du faar berette det du, Helge, hvis husfruen
har lyst at høre det."
Vi har sligt at gjøre," sa Vigdis lavmælt og
saa ned. Du faar fortælle os det, hvis du ikke
er træt."
Helge fortalte:
„ Denne Ljot var eneste søn efter Gissur, som
blev dræbt af Gunnar den ovrike fra Gjeitaabakke
og hans frænder; de var otte mand om Gunnar,
og den ene var Arne Kollssøn; han havde mest
voldt drabet. Gunnar bødet drabet, og folk syntes
endda, de havde ført sagen godt, de som tog
eftermaalet efter Gissur, ti de var smaamænd
dengang mod Gunnar og hans slegt. Men Arne
var der ingen, som kunde ta det op mod. Ljot
var nu vel to eller tre aar da.
Saa var det en dag paa vinteren, da Ljot var
blit tretten aar, han var oppe i fjeldet med nogen
andre gutter og søgte efter sauen, som de ikke
havde faat ned. Gutterne sad under en berg
hammer og aad af nisten sin, og de roste sig
alle af sine idrætter. Ljot mente, han var nu
saa god til at slænge haandspyd, saa han mistet
aldrig maalet. En af gutterne ser da udover
og siger: Ser du den flokken, som rider op
igjennem dalen under Hauketind — skjelner jeg
ret, saa er det Arne Kollssøn, som reiser over
heien. Kunde du træffe det maalet, Ljot, saa var
der bødet bedre for din far end med guidet til
Gunnar."
Gutterne havde tre haandspyd med sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
