Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Dermed sprang han ind under skibssiden; der
stod paa rælingen en høi, rødhaaret kar, som var
høvding for skotterne. Illuge kastet sit skjold,
sprang til og kom op, saa han fik grebet skotte
høvdingen om benene, men i det samme hugget
den anden ham i hodet. De faldt udover rælingen
begge og Ulvar dræbte skotten. Da blev hans
mænd først forvirrede, og nogen veg fra rælingen,
men nogen sprang overbord efter høvdingen. Og
da lykkedes det mange af nordmændene at komme
ombord i skibet.
Ulvar blev den sidste, ti han vilde hjælpe
Illuge op med sig. Men denne sa:
M Det nytter ikke — men se til at berge dig
selv, ti jeg vil gjerne du skal hilse din mor og;
hun skal spørge, hvordan jeg kom afdage."
Lidet vilde hun like, at jeg kom hjem uden
dig," svarte Ulvar; han kom op paa rælingen, og
nu fik de trukket Illuge op til sig, men han faldt
fremover paa dækket i det samme og var død.
Nu var Ulvar ombord paa sit skib, han havde
endda 13 mand, men ikke en usaaret, og skot
terne var mere end halvhundrede ; de trængte sig
om skibet, og mens nogen hugget i skibssiderne, saa
våndet strømmet ind, holdt deres fæller skjolde
over dem og sendte den ene pileskur efter den
anden over nordmændene.
Da blev Ulvar var et stort skib, som strøg
ind under holmerne og holdt lige ned paa dem.
Ulvar ropte til sine folk:
Kort blev denne færden vor — men vel for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
