Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Ti Ljot saa elendig ud. Ulvar fik ham med
sig og satte ham i høisædet; men Ljot rørte
neppe maden og mælte ikke et ord. Derfor sa
Ulvar, da det led lidt udpaa dagen, at nu vilde
han ride til Berg og tale med sin mor, men Ljot
skulde bli igjen paa Vadin.
Men Ljot stod da op og sa:
Nu faar denne sag faa ende, slig som det er
laget, ti andet sker dog ikke. Og nu vil jeg tale
med hende, som jeg har stundet efter det i syt
ten aar."
Dermed gik han ud og steg tilhest, og nu red
de til Berg saa fort de kunde.
Der fandt de stuedøren stængt, men Ulvar gik
op og banket paa, han ropte:
Luk op, mor, store sager har jeg at tale med
dig om."
Er du alene?" spurgte Vigdis indenfra om en
stund.
Min far er med," svarte Ulvar.
Ham vil jeg ikke snakke med," sa moren
igjen.
Da ropte Ulvar:
Det kræver jeg af dig mor og af ham, at nu vil
jeg vide, hvorfor jeg er faderløs — ikke gaar jeg
herfra, og ikke skal Ljot slippe af gaarden, før
du lukker op."
Vigdis skjøv da skaaten fra og lod dem gaa
md. Ulvar saa fra den ene til den anden; han sa:
Graa i haaret er min far nu, og du mor er
blit gammel under øinene — mangt har dere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
