Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
fristet, siden sidst dere mødtes; kunde det nu
bedres, som var brudt, da var jeg vel faren, ti
stor kjærlighed bærer jeg til dere begge.
Vigdis løftet sit ansigt og sa:
„ Gamle blev mine øine af graat, og ingen har
voldt mig sorg uden du, Ljot."
Han svarte:
Endda har du havt det bedre, Vigdis, som
har siddet her med sønnen din — og jeg skjønner
det, at du kunde ikke elske mig, slig jeg sveg
dig, men du savnet ikke mig. Men jeg sørget
for hvert skridt jeg gik, og hver bølge jeg brød,
siden det ikke bar mig til dig."
Vigdis lo haardt og sa:
End konen din — hvordan liker hun det, at
du farer landimellem slig og ser til frillerne dine?"
Bedst var hun af alle og mest værdig at
elske," mælte Ljot. «Nu er hun død, og vondt
nok havde hun det, den tid vi levet sammen; det
var dig jeg tænkte paa altid, og liden kjærlighed
viste jeg hende. Tungere end alt det andet ligger
hun mig paa sindet, ti hun mistet al glæden sin
uden skyld — men du kan trøste dig med det,
at du fik hevn nok, og jeg har seet de vakre
smaa barnene mine dø vaadedød for mine øine
og mistet alle, jeg havde kjær, som du bad til."
Da greb Vigdis sig med begge hænder i kap
pen saa haardt, at spændet røg sund over brystet,
og hun ropte:
Hvad ved du Ljot, hvor stor min harme var
eller du søn min, hvor tungt jeg har traaet
11 — Viga-Ljot og Vigdis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
