Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
efter hevn — aldrig har jeg da spurgt, at en mand
blev tat med vold af en kvinde. Ikke har du
fristet det, afmægtig at kjende barnet vokse efter
den mand, jeg helst saa slidt mellem vilde hester.
Ikke var det dig, som gik og ledte efter elven i
den svarte vinternatten, da jeg ikke vidste andet
raad til at fri mig af slig elendighed. Synes du
det, han skylder dig stor kjærlighed, den gutten,
som jeg fødte en nat paa en stenhelle i skogen
— mens der var ikke e n hos mig, der kunde gi
mig en ske vand i min haardeste pine. — Du
seilte og du rodde og du længtes efter mig; det
hjalp mig stort, da de bar Gunnar blodig md for
mig med banesaar og haansord for den skam,
som var skeet ham mod min vilje. Megen hjælp
havde vi ogsaa af din kjærlighed, gutten din og
jeg, den nat de brændte op Vadin og far min, og
jeg rømte med ham paa ski over storskogen, og
ulvene jog os til fredløse folks bo.
Du synes vel, det var fuldgod bod at du kom
siden og var saa snil, at du bød, jeg kunde faa
bli med dig til Island — og siden jeg ikke takket
til, saa tog du en anden mø, som var rig nok og
vakker nok til dig og plaget livet af hende —
mens jeg sad her og ikke kunde svare min far,
naar han lastet mig, og ikke barnet mit, som
spurgte om faren, for jeg orket aldrig tale om
det, du havde gjort mig. Ilde lønner du dem,
som har elsket dig — og dummest af alle mænd
og værst er du sandelig, Ljot."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
