Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
saa der sivet blod og vand igjennem og vædet
hendes fang. Vigdis drog kappen tilside, og nu
saa hun paa Ljots hode, som hun havde mellem
hænderne.
Først fik hun se halsstubben; da snudde hun
det, saa ansigtet laa op. Haaret var faldt frem
over og klistret fast til skindet ; hun drog det til
side og tørket med kappefligerne blodgrimerne af
huden. En gang strøg hun med haanden over
hans mund — den syntes hende mager og fattig,
som den stod frem, blaableg i det graa aasyn. Hun
satte fingrene paa øienlaagene og saa paa hans
øine; men de var døde og dumme, da klemte
hun dem til igjen.
Hun mindedes den stund, hun havde staat
over Eyolv Arnesøn — da havde hun smagt den
søde og blodige drik, som kunde læske hendes
sorgfulde hjerte. Men jo længer hun saa paa
Ljots hode, jo mere blev hun tung i sindet; ti
hans ansigt var saa gammelt og kummerfuldt; da
syntes det hende, at dette arme graa og fattige
hode var ingen bod for hendes ulykke — og ikke
saa meget værd, at hun kunde si, det var for
denne stunds skyld, hun havde stridt og umaget
sig i alle de aar, siden hendes far døde.
Vigdis dækket ansigtet til og la bylten paa
gulvet ved sin fod. Hun stod op og gik til Ulvars
dør; men hun fik ikke svar, da hun kaldte paa
ham. Da stod hun en stund og kaldte igjen, men
det var til unytte, og hun gik igjen og satte sig
med hænderne i sit blodige fang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
