Vignetter til danske Digtere / 43 (1832) Author: H. C. Andersen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar hun, hvem Hjertet fast sig klynger ved, Som er din Tanke og din hele Stræben, Naar hun forstaaer din dybe Kjærlighed, Og hendes Haandtryk siger meer end Læben, Hvad da Du føler, fængslet, men dog fri, Er Poesie! Hver Barnets Drøm om Jordens Herlighed, Den Gamles Minder, mens hun dreier Rokken, Den glemte Qvindes stille Huuslighed, Der sysler hjemme, tro, med Børneflokken, Den Vildes Glæde ved et Speils Magie, Er Poesie! Naar Vennen Du betroer Din bittre Vee, Og klynger Dig til ham med trofast Hjerte, Dit varme Du faaer kun et høfligt De, Din Tillid selv forvandler sig til Smerte, Selv det, naar han Dig fornem gaaer forbi, Er Poesie!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>