- Project Runeberg -  Vintergrønt /
6

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blandt de Mange, han havde hjulpet frem til Kundskab,
var hans Nabo Lars Høgstad den fornemste. Lars var ikke
synderlig yngre end Knud, men langsommere udviklet. Da
Knud gjerne maatte tale om det, han læste og tænkte,
fandt han i Lars, der havde et stille, alvorligt Væsen, en
god Tilhører og lidt efter lidt en forstandig Dommer.
Forholdet blev snart saadant, at Knud ikke gjerne lagde
tilvegs med nogen Sag, før Lars Høgstad var raadspurgt,
og fik Sagen der gjerne en praktisk Endring. Knud drog
derfor Naboen ind i Formandskabet, og efterhaanden ind i
Alt, hvori han selv stod. De kjørte altid sammen til
Møderne, hvor Lars aldrig talte; men paa Vejen til og fra
fik Knud hans Mening at vide. De ansaaes for uadskillelige.

–-

En vakker Høstdag var Formandskabet samlet for blandt
Andet at overveje et Forslag fra Fogden om at sælge
Præstegjældets Kornmagasin og for Kapitalen stifte en liden
Sparebank. Knud Aakre, Ordføreren, vilde vist have været med
herpaa, hvis han havde staaet frit i Sagen. Men dels var
Forslaget fra Fogden, som Wergeland ikke likte, følgelig
heller ikke Knud, dels var Kornmagasinet opbygget af Knuds
mægtige Farfader og foræret Bygden. Det var ikke frit,
at han saa en personlig Fornærmelse i Forslaget, havde
derfor ikke talt med Nogen derom, ikke engang med Lars,
og denne talte aldrig om Noget, som en Anden ikke først
havde bragt paa Bane.

Som Ordfører oplæste Knud Aakre Forslaget uden at
føje nogen Mening til. Men som hans Vis var, saa han
bortpaa Lars, der gjerne stod eller sad lidt afsides med et
Halmstraa mellem Tænderne, det han altid fandt sig, naar
han kom i Tale med en Mand. Han brugte det enten til
Tandstikker, eller han lod det hænge løst i den ene
Mundvig, medens han drejede det hurtigere eller langsommere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free