Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eftersom hans Stemning var til. Med Forundring saa Knud,
at Halmstraaet gik meget hurtigt. Han spurte rask: "Tror
du vi skal gaa ind paa dette?" Lars svarte tørt: "Ja, jeg
tror." Hele Formandskabet, som følte, at Knud var af en
ganske anden Mening, studsede og saa paa Lars, men denne
sagde intet Videre, heller ikke blev mere spurt. Knud
bøjede af til en anden Sag, som om Intet var forefaldt.
Først mod Slutten af Mødet tog han Sagen atter op, og
spurte meget ligegyldigt, om man ikke skulde sende Fogden
det tilbage til nærmere Overvejelse, da det vist ikke rammede
Bygdens Mening; thi Bygden havde Kornmagasinet kjert.
Ingen svarte. Knud spurte, om han skulde føre til
Protokolls: Sagen ansees ikke hensigtsmæssig. "Mod een Stemme,"
føjede Lars til. "Mod to," sagde en Anden strax, "mod
tre" en Tredie, og førend Ordføreren vidste af det, var der
altsaa Flertal for Sagen. Han blev saa overrasket, at han
glemte at sige imod, han førte til Protokolls og læste op
med lav Bøst: "Sagen indstilles til Antagelse. Mødet
hævet." Han var blussende rød i Ansigtet, idet han rejste
sig og lagde Protokollen sammen; men tænkte ved sig selv,
han skulde nok tage dette igjen i Repræsentantskabet!
Ude paa Gaarden spændte han sin Hest for, og Lars kom
og satte sig op hos ham. De talte om Adskilligt paa
Hjemvejen, men ikke om dette.
Dagen efter gik Knuds Kone op til Lars’s Kone for at
spørge, om der var noget mellem Mændene, thi Knud havde
været saa underlig, da han kom hjem. Lidt ovenfor Husene
mødte hun Lars’s Kone, som kom for at gjøre samme
Spørsmaal, thi Lars havde været saa underlig. Hans Kone
var en stille, blufærdig Ting, noget forskræmt, ikke af haard
Tale, men af Taushed: thi Lars talte aldrig til hende uden
naar hun havde gjort noget Galt eller han frygtede, hun
skulde gjøre noget saadant. Knud Aakres Kone talte
derimod mere med sin Mand, og især om Formandskabet, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
