Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det paa den senere Tid tog hans Tanker, Arbejde og
Kjerlighed fra hende og Børnene. Hun var skinsyg paa det
som paa et Fruentimmer, hun græd om Natten over
Formandskabet og skjændtes med ham om det om Dagen.
Men netop derfor kunde hun Intet sige nu, da han engang
kom ulykkelig hjem derifra; thi strax følte hun sig meget
ulykkeligere end han og maatte for sit Liv faa vide, hvad
det var. Da altsaa ikke Lars’s Kone vidste det, maatte
hun ud i Bygden. Hun fik vide det, og var naturligvis
strax af sin Mands Mening og fandt Lars ubegribelig, for
ikke at sige ond. Men da hun lod Manden mærke det,
følte hun, at endnu var Intet brudt mellem Lars og ham;
tvertom, at han holdt inderlig af ham.
Repræsentantsamlingen kom. Lars Høgstad kjørte om
Morgenen ind paa Aakre, Knud kom ud og satte sig op.
De hilstes som sædvanlig, talte vel noget mindre paa
Henvejen, men ikke om Sagen. Mødet var fuldtalligt, Nogle
havde ogsaa indfundet sig forat høre paa, hvilket Knud
ikke likte; thi der var altsaa bragt Gjæring ind i Bygden.
Lars havde faaet sit Halmstraa fat, stod ellers henne ved
Ovnen for at varme sig; thi Høsten begyndte at blive kold.
Ordføreren læste Forslaget op, meget dæmpet og forsigtigt;
han tilføjede, at det kom fra Fogden, som ikke plejede at
være heldig. Bygningen var jo en Gave, og Gaver plejede
man ikke at frahænde sig, allermindst naar ingen Trang
stod for Døren.
Lars, som aldrig før havde talt i Møderne, tog til
Alles Forundring Ordet. Han skalv i Stemmen, om det
var af Hensyn til Knud Aakre eller af Frygt forat tabe,
skal være usagt. Men hans Grunde vare gode og greje og
af et Samhold, en Trausthed, som neppe før var hørt i
disse Møder. Og da Grundene alle vare givne, føjede han
til: "hvad angaar, at Forslaget er af Fogden, saa kommer
dette ikke Sagen ved, ligesaalidt som hvem det er, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
