- Project Runeberg -  Vintergrønt /
16

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa vidste han forud, at det maatte ligge tusinde Mile
borte.

Der var forresten Intet usams dem imellem. De
omgikkes ikke mere, men de baade hilste paa og talte med
hverandre. Knud følte altid en liden Smerte, blot han
huskede ham, men kjæmpede den ned og sagde sig selv, at
det var gaaet, som det skulde gaa. I et stort Bryllop
mange Aar efter, hvor de begge vare tilstede og ogsaa begge
lidt muntre, steg han op paa en Stol og udbragte en Skaal
for Præstegjældets Ordfører og Amtets første
Storthingsmand! Han talte, til han blev bevæget, og da som
sædvanlig overmaade smukt. Man fandt dette hæderlig gjort
af ham, og Lars kom bort til ham og var usikker i Blikket,
da han sagde, at han havde ham at takke for meget af det
han vidste og var. Næste Formandskabsvalg blev Knud
Aakre atter Formand!

Men havde Lars Høgstad vidst, hvad nu fulgte, saa
havde han ikke gjort ham til det. Enhver Ting sker til
sin Tid, siger et Ordsprog, og netop som Knud Aakre kom
ind igjen i Formandskabet, truedes Bygdens bedste Mænd
med at gaa tilgrunde i en Spekulationsfeber, som længe
havde raset, men nu først begyndte at kræve sine Ofre.
Man sagde, at Lars Høgstad havde fremkaldt denne store
Ulykke; thi han havde vænnet Bygden til at spekulere.
Fra Formandskabet var Skillingssygen kommet udover; thi
Formandskabet selv var Bygdens første Spekulant. Alle,
til den tyveaarige Løskarl vilde nu ved en Handel faa
Daleren til at blive ti; en overordentlig Gjerrighed i
Begyndelsen, for at komme til at samle, afløstes af en
overordentlig Flothed til Slut. Og da Alles Sind kun vare
rettede paa Penge, var der samtidig udviklet en
Mistænksomhed, en Ufordragelighed, et Rethaveri, som gik op i
Processer og Had. Ogsaa her anførte Formandskabet, sagde
man; thi noget af det Første, Lars som Ordfører havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free