- Project Runeberg -  Vintergrønt /
18

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egnen; hans Heste førte dem, og til hans Gaard vendte de
tilbage. Dagen derefter toge de ind i Sidedalen, han var
endnu med, og han førte dem atter tilbage. Hele Høgstad
var oplyst, da de kom hjem, Bygdens bedste Mænd vare
indbudne for at deltage i et dundrende Lag for
Kommissjonen; det varede til næste Morgen. Men Intet nyttede;
thi jo nærmere man kom det endelige Udfald, desto klarere
viste det sig, at Jernbanen ikke uden stor Bekostning
kunde gaa her. Indkjørselen var trang, nemlig gjennem
en Fjeldkløft, og i det Samme man svingede ind i Bygden,
svingede ogsaa den svære Elv saaledes til, at enten maatte
Jernbanen gjøre den samme Tværsving langs Fjeldet, som
Vejen nu gjorde, og derved komme meget for højt og gaa
to Gange over Elven, – eller ogsaa maatte den gaa
ligefrem, og da over den gamle nu nedlagte Kirkegaard! Men
det var ikke længe siden, at Kirken var flyttet, og de sidste
Lig nedlagte paa Kirkegaarden.

Stod det bare paa en Stump gammel Kirkegaard, tænkte
Lars, om den store Velsignelse skulde ind i Bygden eller
ej, da maatte han sætte sit Navn og sin Arbejdskraft paa
at faa denne Hindring afvejen! Han foretog strax en Rejse
til Præst og Provst, videre til Stiftsdirektion og
Departement; han talte og forhandlede, han havde skaffet sig alle
mulige Oplysninger om de uhyre Fordele paa den ene Side,
om Bygdens Stemning paa den anden, og opnaaede virkelig
at faa alle Parter med. Der blev lovet ham, at ved
Omflytning af en Del Lig ned til den nye Kirkegaard maatte
Hindringen ansees fjernet og kongelig Bestemmelse opnaaes
for, at Kirkegaarden kunde tages til Jernbanelinje. Der
sagdes ham, at han blot behøvede at sætte Sagen igang i
Formandskabet.

Bygden var kommen i samme Bevægelse som han selv;
thi den Spekulationens Aand, som i mange Aar havde været
dens eneste, blev som ellevild af Jubel. Der taltes ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free