Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om, der tænktes ikke paa Andet end Lars’s Rejse og dens
mulige Udfald. Da han kom igjen med de ypperligste
Tilsagn, gjorde man stor Stas for ham; der blev sjunget Viser
til hans Pris, ja, om i de Dage de største Gaarde havde
ramlet overende, den ene efter den anden, saa havde intet
Menneske lagt Mærke dertil; Spekulationsfeberen var afløst
af Jernbanefeberen!
Formandskabet forsamlede sig, underdanigst Andragende
blev forelagt, om at den gamle Kirkegaard maatte udlægges
til Jernbanelinje. Det blev enstemmig vedtaget, ja, der
var paa Tale at votere Lars en Taksigelse og en Kaffekande
i Form af et Lokomotiv. Men man mente, at det var bedst
at vente, til det Hele var fuldbragt. Sagen kom tilbage
fra Stiftsdirektionen, som vilde have en Fortegnelse over
hvert Lig, som maatte flyttes. Præsten gav paa
Foranledning saadan Liste, men istedetfor at sende den direkte,
havde han sine Grunde for at sende den gjennem
Formandskabet. Et af Medlemmerne bragte den med til deres næste
Møde. Her aabnede Lars som Ordfører Omslaget og læste
Listen op.
Nu hændte det sig, at det første Lig, som skulde
flyttes, var Lars’s egen Farfader! Det gøs lidt i Forsamlingen,
Lars selv studsede; men læste dog videre. Nu hændte det
sig, at det andet Lig var Knud Aakres Farfader; thi disse
to vare døde strax efter hverandre. Knud Aakre sprang op
fra sit Sæde, Lars standsede, Alle saa op med Forfærdelse,
thi gamle Knud Aakre havde været Bygdens mest elskede
Mand i umindelige Tider. Der blev et Ophold, som varede
Minutter. – Endelig rømmede Lars sig og læste videre.
Men det blev værre, jo længere Listen skred frem, thi desto
nærmere kom den deres egen Tid, desto kjerere bleve de
Døde. Da han endte, spurte Knud Aakre stille, om ikke
de Andre syntes som han, at der sad Spøgelser omkring
dem. Der var netop blevet skjymt i Stuen, og skjønt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
