Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lars kom kjørende med sin smukke Hest, hilset af
Alle; han saa sig rolig og sikker omkring, det Hele syntes
ikke paa nogen Maade at overraske ham. Han satte sig
nærmest ved Vinduet, Halmstraaet var fundet, og det var
ikke frit, at et Smil spillede op over hans kloge Ansigt,
da han saa Knud Aakre rejse sig forat føre Ordet for alle
de Døde henne paa Høgstad gamle Kirkegaard.
Men Knud Aakre begyndte ikke med Kirkegaarden.
Han begyndte med en nøjere Udvikling af, at Fordelene
ved Jernbanen gjennem Bygden vare blevne overvurderede
i al denne Staahej. Han førte Bevis, idet han havde faaet
alle Gaardes Afstande fra nærmeste Station udregnede.
Og saa spurte han: hvorfor er der gjort saameget Væsen
af denne Jernbane, naar det ikke er for Bygdens Skyld?
Jo det skulde han nok fortælle: der var dem, som havde
bragt saadan Forstyrrelse istand, at der maatte en endnu
større til forat faa hin glemt. Der var endvidere dem,
som i den første Opbrusning vilde faa sine Gaarde og Grejer
solgte til Fremmede, som vare dumme nok til at kjøbe,
det var en skammelig Spekulation, som ikke alene de Levende
men de Døde skulde tjene! – Virkningen af hans Optræden
var meget betydelig. Men Lars havde nu engang besluttet
at bevare sin Ro, der komme hvad der vilde. Han svarte
derfor smilende, at han vidste ikke bedre, end at Knud
Aakre selv havde været ivrig for Jernbanen, og der var
vist Ingen, som beskyldte ham for at forstaa sig paa
Spekulation. (Man lo saa smaat.) Knud havde Intet havt
imod, at Ligene af almindelige Folk bleve flyttede for
Jernbanens Skyld; men da hans egen Farfader skulde flyttes,
blev det pludselig til en Velfærds Sag for hele Bygden! –
Mere sagde han ikke, men saa smaaleende hen paa Knud,
hvad ogsaa Flere gjorde. Knud Aakre overraskede
imidlertid baade ham og de andre ved at svare; "Jeg tilstaar det;
jeg forstod ikke Sagen, før den rørte ved min Slægtsfølelse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
