- Project Runeberg -  Vintergrønt /
42

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Hør ham, den Lykkelige!" raabte Bagger, "siddende
paa den gyldne Tærskel til Eros’s Rige har han faaet
Inspirationen, den geniale Sympathi, der lader ham ane og
gjætte Alt, hvad der hører Eros til! Ja, netop som
Venedigs Doge, men ikke saa fornemt! Fra mit Kvistkammer,
hvor jeg sad paa min Examensdag, har jeg, ledet af Eros
paa en Maade, som det vil blive for vidtløftigt her at
beskrive, givet Hvirvelvinden Kjærlighedsbrev med, og hvad
Øieblik det skal være, kan Hun træde frem med mit Brev,
mit Anfordringsbevis, og forlange mig hel og holden."

"Hvem er det da?" spurgte Brudgom og Brud med
den alvorligste Interesse.

"Ja, hvor veed jeg det? Kjender jeg Hvirvelvindens
Veie?"

"Var Brevet underskrevet med Deres Navn?"

"Nei; men troer De ikke, jeg vil staae ved min
Haandskrift?" spurgte Bagger yderst alvorlig.

Denne Alvor med Hensyn til en Forpligtelse, som
Ingen forstod, blev komisk, og Bagger selv følte i dette
Øieblik, at han var paa Randen af det Latterlige. Han
søgte at samle sig og sagde: "Er det ikke en Forpligtelse,
vi Alle have? Anerkjende ikke baade Bruden og
Brudgommen i dette Øieblik, at længe før de kjendte hinanden,
var Forpligtelsen tilstede ..."

"Jo, jo!" raabte Brudgommen.

... "Og Hvirvelvinden, Tilfældet, den ubekjendte Magt
førte dem sammen, saa at Forpligtelsen blev indløst."

"Ja, ja!"

"Lad os da, vedblev Bagger, "drikke et Glas for
Vinden, Tilfældet, det Bevægelige, Ubekjendte og dog
Styrende. Til dem af os, som endnu ere uforsørgede og
under 40, bringer det vel engang en Brud; til dem, der
ere vel forsørgede, kommer det Forventede i en anden
Skikkelse. Altsaa en Skaal for Vinden, der kom ind her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free