- Project Runeberg -  Vintergrønt /
54

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg hende snart at see. Men Justitsraad, Assessor Bagger
troede hvert Ord som et Evangelium, og hans Knæer
rystede. Han læste videre :

"Jeg er skamfuld over de faa Ord, jeg sidst tilskrev
Dem; men til min Undskyldning tjener, at jeg ikkun for
to Dage siden erfarede, at De er gift. Jeg har feilet, men
mere i det, man vil tillægge mig, end i det, jeg har tænkt.
Min eneste Trøst er, at jeg aldrig skal blive kjendt af Dem
eller Nogen, og at jeg vil blive glemt, som jeg vil glemme."

– "Saa gid dog! Men hvo kan have udspredt den nedrige
Bagtalelse! Hvad er det dog for et forfærdeligt Forræderi
af en Usling eller snakkesyg Kjærling, der ikke kjender
mig! Og hvor kan hun troe det? Hvorledes kan det i en
By som Kjøbenhavn blive uvist i fem Minutter, om en
Landsoverretsassessor er gift eller ei! Eller har maaskee
en Assessor Bagger giftet sig – en Kammerassessor eller
saadant Noget? Og lever hun maaskee afsides, i en stille
Verden, saa at Berigtigelsen ikke let kommer til hende?
Saa er der intet Solskin mere!"

"Hvis hun engang skulde møde mig og erfare, at jeg
var, er og blev ugift, og vi Begge imidlertid vare blevne
gamle og graae – kan man tænke sig noget Tristere!
Hjertet er ved at staae stille derved! – Men sæt
ogsaa, at hun imorgen den Dag erfarer, at hun har taget
feil, saa har hun nu engang skrevet det og kan ikke skrive
igjen: "Jeg tog feil"; det vilde hun ikke kunne som Kvinde,
medmindre hun først hørte fra mig, erfarede, hvordan jeg
længtes – og saa er jeg saa afskaaren fra hende, som om
jeg boede i Maanen – mere, mere! thi jeg kan møde hende
paa Gaden og berøre hendes Ærme uden at ane det – det
er utaaleligt! Vor Tid har Post, Dampskibe, Jernbaner,
Telegrapher – for mig existerer det ikke; thi hvad nytter
det Altsammen, naar man ikke veed, hvorhen?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free