- Project Runeberg -  Vintergrønt /
56

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den flyvende Post, Fortælling af M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Venner! En Hustru er en Mands eneste Ven. Det er
vanvittigt, selvmordersk at være Pebersvend."

Den fastsatte Dag kom han for tidlig, Fru Knudsen
var endnu alene. Hun blev forundret over hans
Lykønskningsbesøg; men da det dog var en Artighed, var
Forundringen blandet med Fornøielse, og Bagger var da
heller ikke den Mand, hvem ikke en Dame med
Tilfredsstillelse kunde see hos sig. Med den Aandsbevægelighed,
man undertiden kan have, netop naar Hjertet er stærkt
opfyldt og betaget, gjorde han Vidundere, underholdt Fruen
saa livlig, at hun ikke mærkede, hvor lang Tid han
tilbragte hos hende. Da Døren endelig gik op, raabte
Fruen: "O, det var jo nydeligt! Hjertelig velkommen!
Tak for sidst og for alt Godt i deres Hus! Hvorledes
lever Deres Moder? – Denne fortræffelige unge Dame
gjorde jeg Bekjendtskab med i Sommer, da vi laae paa
Landet, og endelig er hun saa elskværdig at holde sit Løfte
og besøge mig. Justitsraad Bagger – Frøken Hjelm."

Justitsraaden var ikke vis paa, at det var Hende; men
han var overbevist om, at det burde være Hende. Ikke
at tale om, at Ingeborg Hjelm virkelig var elskværdig
og distinguée, saa var hans Hjerte nu som Photographens
Glas præpareret, havde modtaget Collodium og optog det
første Pigebillede, der kom det imøde. Han var ganske
bange for, at der skulde komme Flere at vælge imellem.
Selve det Ubekjendtes Feeglands havde i dette Øieblik
tabt sig for ham; thi hvor tindrende skjønt det end kan
staae for Phantasien, har det dog ikke Magt imod den
smukke, varme Virkelighed, især saalænge denne selv er
ny og ubekjendt.

Han nærmede sig og talte til Frøken Hjelm med
møisommelig dulgt Sindsbevægelse. Hun var venlig og
ligefrem; thi det var ikke formedelst Navneligheden faldet
hende ind, at Justitsraad Bagger var Assessor Bagger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free