Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Greve, af Ludv. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lad føle Eders Puls – min Gud!
Vi maa til Lægen sende Bud, –
Og hvad er det? – Jeg seer med Skræk,
Manschetten kulsort er af Blæk! –
Det ender som jeg tidt har sagt:
I øder Eders Liv med Magt:
I vaager, skriver seent i Kvæld
Og træller Eder selv ihjel,
I taaler ikke mange Stød:
Husk Eders Faders bratte Død!" –
"Hold op!" bad Greven, "hvis I ej
Vil see mig vandre samme Vej!" –
Hun klapped ham ved blegen Kind:
"Saa vær da ej for Faren blind,
Men lov med Ære mig og Tro
At unde Eders Svaghed Ro,
Og ej at lokke Døden frem
I Eders lykkelige Hjem." –
Og Greven mødte hendes Blik,
Og gav et sky forvirret Nik. – –
En Stund gik atter stille hen,
Da lød Grevindens Røst igjen:
"Jeg sidder just og grunder paa,
Hvor Himlen er os god som Faa, –
Hvor let det er for os, næst Gud,
At dele Fryd og Lykke ud:
Jeg veed at Hans, vor Jæger tro,
Sig ængster for at sætte Bo,
Han fæstet har en fattig Mø
Hist ved den fiskerige Sø;
Vælg ham til Foged i vor Skov,
Hvor nu Krybskytten gaaer paa Rov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
