Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På Jernvejen, af C. Rosenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det klang i Skovene, Øxen bed,
de stolteste Bøge segned;
de graved og karte, de slæbte og sled,
de banede Vejen jevn og bred,
og tusinde Blomster blegned.
"Ak," tænkte jeg: "snart gennem Elvers Bo
den stønnende Travlhed bruser;
Nutids Afgud har aldrig Ro,
Nytten, den plumpe, med jerntung Sko
hver Skønheds Blomme knuser."
Men År svandt hen, og selv jeg for
engang på de glatte Skinner;
da så jeg, hvor Spaden den våde Jord
havde væltet tilforn, ved de hårde Spor
en smilende Flok Kærminder.
Så frejdig sig bredte de Blomster små,
huldt dækkende Vejens Side;
det var som med tusind øjen de så
fra Engen trygt mod det høje Blå,
hvor Skyerne trak så vide.
Det var, som de sagde: "Vær ej forsagt!
Guds Verden har Rum til meget,
og evig er Skønhedstankens Magt,
i hver en Old er med nyfød Pragt
dens Lys over Jorden steget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
