- Project Runeberg -  Vintergrønt /
132

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De forlorne Krøller, Skizze af Henr. Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og alle de andre Steder er der Sang, Musik, Dands og jeg
veed ikke alt hvad. Læs, Moder, og husk saa paa, hvad du
nu saa længe har lovet os."

"Hvad har jeg lovet Jer!"

"At du vilde tage over til Kjøbenhavn og tage os Alle
med. Fru Falck spørger dig jo i alle sine Breve, om vi
ikke snart komme; vi skal boe hos hende, der skal staae
to Gjæsteværelser parate til os. Det har hun skrevet, det
har du selv sagt. Og nu gaaer der et Dampskib fra Veile
lige til Kjøbenhavn. Hele Reisen varer knap en halv Snees
Timer."

"Det er besynderligt", sagde Fruen, idet hun henvendte
sig til Huusjomfruen, der var ifærd med at tage fra Bordet,
"det er besynderligt med os Mennesker. Da jeg bestandig
boede i Kjøbenhavn, brød jeg mig kun lidt om alle disse
Herligheder. Selv Museerne og Kunstsamlingerne besøgte
jeg, hvad jeg nu ofte bebreider mig, kun sjelden. Dengang
var Landliv, en stor Have, Meieri, Fjerkreature Gjenstandene
for mine Ønsker. Nu, da jeg har alt dette, men
Hovedstadens Herligheder ere mig saa fjerne og vanskelige at
opnaae, nu gribes jeg undertiden selv af Længsel derefter;
og naar jeg læser Avisernes Bekjendtgjørelser om disse
mange og forskjelligartede Nydelser, saa kan jeg fristes til
at dele Børnenes Ønske. Ere vi Mennesker da kun skabte
til at glæde os ved det Uopnaaelige eller det, der er
vanskeligt at opnaae, mens vi ere ligegyldige ved det, vi
besidde?"

Disse Ord, som de unge Tilhørerinder lyttede til med
stor Opmærksomhed, bragte dem nu til at bryde ud i et
Frydeskrig. "Naa, Moder," sagde Marie og faldt hende om
Halsen, "nu har du selv tilstaaet din Lyst til en
Kjøbenhavnsreise. Nu kan du ikke være bekjendt Andet end at
tage derover, og saa komme vi nok med."

Fru Holm - dette var Navnet paa den ældre Dame -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free