Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De forlorne Krøller, Skizze af Henr. Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man kom hjem, var Indtrykket hos Familiens Lemmer
maaskee endnu større, dog uden at man udtalte det lydelig,
som jo ogsaa god Tone fordrede. Endogsaa den temmelig
tørre Justitsraad opholdt sig længere end sædvanlig ved
Middagsbordet, og henvendte flere Gange nogle artige Ord
til sin forskjønnede Naboerske.
Der var især to Personer blandt de Tilstedeværende,
paa hvem den omtalte Forandring frembragte et stærkt,
ja næsten altfor stærkt Indtryk. Den Ene var Julius.
Han havde strax fra Begyndelsen gjerne underholdt sig med
den muntre og forstandige Fru Holm. Nu kom der Noget
til, der ganske tydeligt var mere end Interesse for hendes
Forstand, men snarere viste, at han var fængslet af hendes
Skjønhed. Men dette var aldeles ikke efter Annettes Hoved,
og hun geneerte sig ikke for at lade ham mærke, hvor
fortrydelig hun var over hans, som hun udtrykte sig,
overdrevne Galanterie. - Den Anden var Sophie. Ligesom Fru
Holm traadte ind, udbrød hun: "Men Tante, hvordan er
det, du . . .". Længere kom hun ikke, viist tilrette ved
et strengt Blik af hendes Tante. Men hendes Taushed var
næsten værre. Med aaben Mund og Forbauselse i alle sine
Miner stirrede hun i Eet væk paa de forlorne Lokker,
fortryllet af dette Syn saaledes som man fortæller, at Folk
kunne fortrylles ved Synet af Slanger. Fru Holm, der var
meget ærgerlig over denne evige Stirren, kaldte hende efter
Bordet ind til sig. "Hør nu, Sophie", sagde hun med
noget for hende usædvanlig Haardt i Stemmen, "det gaaer
ikke an, at du lægger saa nøie Mærke til, hvordan jeg er
klædt eller seer ud, og i Andres Nærværelse endog kommer
med dine Bemærkninger." - "Men Tante", afbrød Sophie
hende, "du seer idag saa forandret ud, du seer jo ud som
du var ganske ung." - "Hvordan jeg saa seer ud, saa maa
jeg alvorlig paalægge dig, at du vænner dig af med denne
upassende Stirren. Man skal aldrig see for meget paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
