- Project Runeberg -  Vintergrønt /
196

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et Tab, af Samme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        Sidste Stund af saa lang en Rad
        lyse Timer paa Ungdomsbanen,
        hvor til en Krands med duftende Blad
        føied sig Digten, Haab og Anen,
        i Samlivs Gammen,
        ved Arneflammen,
eller i Ly hos Birken og Granen.

        I vort Farvel fra Ven til Ven
        lod sig et dæmpet Suk fornemme:
        Ingen kan samle vor Kreds igjen,
        eller dens brudte Harpe stemme.
        Tider skal komme,
        travle og tomme,
og de skal bringe vort Savn i Glemme.

        Tiderne kom, og mangen Gang
        mødtes det løste Samlivs Rester;
        aldrig dog kunde dets Efterklang
        samle dem mer som Mindets Gjester.
        Ringere Glæde
        vinker til Sæde
de fordums Venner ved Nuets Fester.

        Ene jeg sad en høstlig Kveld
        og lod fjernt mine Tanker drage,
        og i Erindrings tonende Væld
        hørte jeg Nyn fra hine Dage.
        Sangen er sungen,
        Strengen er sprungen;
en bævende Klang er her tilbage.


        J. S. Welhaven.

        ––––––-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free