- Project Runeberg -  Vintergrønt /
219

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dragt; en halv Time efter sad hun paa Vognen, som havde
bragt Tjeneren og hans Budskab, og kjørte ad Veien til
Flodstad. Det var en bestemt og snarraadig Dame, denne
Baronesse, hun vidste hvad hun vilde og forstod at handle
efter Omstændighederne.

Paa denne Reise havde Tjeneren Plads hos Kudsken.
Baronessen sad bag i Vognen, et Halmknippe med et
Dækken over var hendes Agestol. Bondevognen de kjørte
paa var kun tarvelig, Hestene ikke bedre. Hvergang de
kom til en Banke, sprang Kudsken af og gik ved Siden
af Kjøretøiet, smækkende med Munden eller udstødende
nogle kraftige Eder, hvad han nu troede der meest kunde
opmuntre de pustende skindmagre Dyr; naar Banken var
meget steil, stod baade Tjeneren og Kudsken af og hjalp
med at skyde bag paa, Undertiden hændtes det ogsaa, at
der gik Noget istykker enten ved Vognen eller ved
Seletøiet, men det var man vant til og hjalp sig som man
kunde bedst med et Stykke Reb eller en liden Snor. Saa
gik det videre. Af og til vendte Tjeneren sig om til den
naadige Frue, der sad bleg og taus i Sædet, fordybet i sine
egne Betragtninger, han forsikrede hende, at han var en
tro og nidkjær Tjener, der havde reist Nat og Dag, hele
den lange Vei uden at give sig Tid til at nyde enten
Vaadt eller Tørt, saa ivrig var han i at opfylde sit Ærinde.
Baronessen lod til at modtage hans Forsikringer med stor
Opmærksomhed, dog syntes han ikke rigtigt om, at hun
betragtede ham saa vist med sine store mørke øine og
vedblev at tie stille, til Alt hvad han sagde.

Saaledes fortsatte de Reisen fra By til By, uden andet
Ophold end det Befordringen med Skydsvognene gjorde
nødvendig. Paa et af de sidste Steder indlod Baronessen sig
endelig i Samtale med Tjeneren, som nu havde udtømt
hele sin Veltalenhed og ikke mere vidste hvad han skulde
forsikre hende om. Anledningen var denne:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free