Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men det lo den gamle Greve jo af, for hvad hun tog fra
Folkene gik i hans Lomme. Selv undte hun sig heller
ikke Noget, hun kunde næsten leve af at see Andre spise.
Med Herskabet huserede hun som med Folkene, havde hun
først sagt ja, nyttede det ikke at Greven sagde nei. Han
prøvede det heller aldrig. Der var kun Een som ikke
bøiede sig for hende, det var Hr. Valter Ramel, den unge
Løitnant i Livgarden, som kom saa hyppigt til Flodstad i
den sidste Tid i Selskab med den yngste af Grevens Sønner.
Han kunde faae Fru Martha til hvad han vilde, hun havde
været hans Amme før hun kom til Grevens, sagde Nogle,
hun havde siddet og solgt saltede Fisk i Gøtheborg,
fortalte Andre. Hvergang hun saae paa Hr. Ramel, saa
smilede hendes steenhaarde Ansigt, for ham var der Ingenting
for godt. Der var En til, som smilede, naar Løitnanten
kom ridende, det var den unge Baronesse. Derfor syntes
Fru Martha saa godt om hende, og de Tre holdt altid
sammen. Forst kom Hr. Valter Ramel eengang om Ugen,
det var fra Løverdag Aften til Mandag Morgen, saa kom
han om Onsdagen med, tilsidst kom han næsten hveranden
Dag, og altid havde han noget Skramleri i sin Yadsæk,
som ikke kunde taale at trykkes, saa en tosset Blomst i
en stiv Papirstut, saa en Æske til Garnvindseler, saa en
smækker Ridepidsk af lysegult Skind, den kunde fløite
naar man pustede i den tykke Ende. Alt dette skulde
den unge Baronesse have. Hun stod oppe i Taarnvinduet
og speidede langt ud over Egnen, og klappede i sine smaa
hvide Hænder, naar der kom en Rytter i blaa Kappe med
hvide Snorer, nede paa Veien.
Dette fortalte Tjeneren, da han først havde faaet
Leilighed til at yttre sig. Det var saa behageligt at tale
med Baronessen, hun afbrød ham ikke, og syntes at lytte
til Alt hvad han sagde med et velvilligt Smil og den
dybeste Opmærksomhed. Først fra det øieblik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
