- Project Runeberg -  Vintergrønt /
223

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naadigherren havde tilbragt de sidste Aar med at lade alle sine
Skove hugge ned for Fode, og siden solgt Stammerne.
Det fandt han meget fornuftigt, medens Træerne stode og
groede og gjorde Blæst vare de ingen Nytte til, men da
de vare fældede kom der mange Penge ind for dem ved
Auctionen, det holdt Naadigherren af. Tilsidst gik det
dog noget broget til ved den Skovhugst, for da det var
forbi med Grevens egne Træer, huggede vi rask væk paa
Naboens. Det gik godt i den første Uge og det gik godt
i den næste, det var ret en Fornøielse at see, som det ene
Træ drattede ned efter det andet, men saa kom Eieren til
og forlangte Erstatning for al den Skade vi havde tilføiet
ham. Det lo nok vor naadige Herre af og paastod, at der
var Ingen som rigtig vidste hvor Skjellet gik, for det stod
ikke paa Kortet. Da saa Naboen vilde føre sin Sag for
Dommer og øvrighed, red Naadigherren hjem til hans
Gaard og sagde, at hvis han understod sig at bringe
Klagen videre, skulde han spille med ham saalænge til han
ikke beholdt et Haar paa sit Hoved. Derover blev Manden
bange og saa taug han stille.

Baronessen saae hen paa Bøndergaardene de kom forbi,
Alt omkring dem bar Spor af Forfald og Armod, Markerne
vare sletdyrkede, Trægærderne, som i Skaane dannes af
spaltede Fyrrestager, nedfaldne, Beboerne selv saae
sørgmodige og lidende ud. Tjeneren forklarede, at Bønderne
maatte forrette strengt Arbeide oppe paa Gaarden,
Naadigherren pleiede desuden i de sidste Aar at lægge lidt til
deres Afgifter hver Termin. De klagede og jamrede og
sagde, at de kunde ikke udrede de mange Skatter, men
saa fik de Fogden paa Halsen, han pantede dem, for
Naadigherren vilde have sine Penge.

Baronessen skyndede paa Kudsken, Vognen kjørte
stedse hurtigere. Hestene stønnede. Da de naaede
Dyrehaven foran Herregaarden, gik den ene Axe istykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free