- Project Runeberg -  Vintergrønt /
226

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hun stod ligeoverfor Baronessen, og betragtede hende fast
og gjennemtrængende idet hun sagde:

"Naadige Frue! derinde i Værelset næstved ligger
Deres Fader for Døden. Han har kaldt paa Dem den hele
Eftermiddag. Vi skal tale om det Andet imorgen."

"Der er Intet at tale om imorgen," svarede Baronessen,
"hverken med Eder eller med Herren der. Kom Barn! før
mig ind til min Fader." Og udenat værdige Huusholdersken
eller Lieutenant Ramel et Blik mere, tog hun Datteren
ved Haanden og gik ind i Sygeværelset.

Der var bleven sendt Bud efter en Læge til. Han
kom lidt efter. Da han havde undersøgt den Syge, trak
han paa Skulderen og hviskede nogle Ord til den unge
Greve, før han satte sig hen i en Krog til den anden
Læge. Deres Kunst forslog Intet mod den Magt som
bankede paa Døren, det var Døden med sin Stævning.
Natten kom, Grev Cronhjelm laa og trak i Sengelagenet
og dreiede sine magre Hænder om hinanden. Da
Baronessen traadte ind til ham, havde han strax gjenkjendt
hende. Han reiste sig iveiret, rakte hende Haanden og
udbrød sløvt og ligegyldigt: "Naa er Du der Du!"
hvorpaa han faldt tilbage igjen og syntes ikke mere at tænke
paa hende. Lysene brændte bag to store Skjerme.
Baronessen sad ved Sengen, hendes Blik gled omkring i dette
Værelse, som hun ikke havde seet siden sin Barndom.
Alt røbede Uorden og Forfald derinde. Gamle
Lædertapeter, som engang havde været bemalede med Blomster
og forgyldte Snirkler, hang iturevne ned fra deres Rammer,
Vinduesruderne var sprukne, og sammenhæftede med
paaklinede Papirsstrimler, tørrede Bundter Frøstængler af
Haveurter hang omkring paa Væggene mellem
Klædningsstykker og støvede Jagtredskaber. Der var mørkt og øde
i dette Værelse, og den gamle Himmelseng med dens røde
falmede Gardiner, Spindelvæv i Krogene og hist og her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free