Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans øine saa sørgmodigt og bønligt, og hans bløde og
skjælvende Røst syntes ligesom at opfordre hende til at
komme ham tilhjælp.
"Jeg er Valter Ramel," sagde han, "det er mig som
fortørnede Dem den første Gang vi medtes. Jeg kommer
for at spørge, om der sletingen Naade er for mig? O,
døm mig ikke efter mine Ord, i dette øieblik mægter jeg
neppe at faae dem frem, jeg udtrykker kun slet det jeg
mener. For en Maaned siden flygtede jeg for Dem, det
var feigt, ja, men Deres Fader laae for Døden og for en
Maaned siden var Deres Datter desuden den rigeste Arving
i Sverig, nu hører jeg at hun er bleven fattig igjen, det
gav mig Mod, saa tænkte jeg, nu er Afgrunden mellem os
mindre dyb, nu grønnes mit Haab maaskee. O, naadige
Frue!" vedblev han og traadte tæt foran hende og foldede
sine Hænder, "naar De blot vidste? hvor jeg holder af
hende, og hvor lyksalig og sjæleglad jeg har været, siden
denne Følelse greb mig. Ja, De rynker Deres Bryn, jeg
seer det nok, men De troer mig dog alligevel. for det jeg
skrifter for Dem maa staae at læse i hver en Mine af mit
Aasyn, det er umuligt andet. - Kan der ikke være noget
Haab for mig? - Siig ikke nei, vend Dem ikke bort, Folk
fortælle om Dem, at De selv engang har elsket inderligt,
at De har bevaret denne Kjærlighed trofast og frisk
gjennem Savn og Fornægtelse, De veed derfor, hvad det er at
give sig bort i Sjæl og Sind til en Anden. Giv mig Lov
til at holde af Deres Datter, De kan troe, jeg skal blive
Dem en god og kjærlig Søn, hun og jeg skal bære Dem i
vort Hjerte over alle Sorger."
Da han havde sagt dette taug han, hans Øine lyste
med et Udtryk af Ærlighed og Sandhed, som umuligt
kunde misforstaaes. Taarerne løb ned ad hans Kinder.
"Hvem er De, og hvad er De?" spurgte Baronessen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
