- Project Runeberg -  Vintergrønt /
238

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den næste Dag gik bort i Travlhed. Baronessen lod
sig ikke tilsyne. Hun sad med Haanden under Kinden
inde i sit Værelse, og naar Maria Cornelia frygtsom prøvede
paa at begynde en Samtale, i Haab om at faae lidt at vide
om det, der laae hendes Hjerte nærmest, sagde Moderen:

"Lad mig være i Ro, mit Barn! jeg har noget at
tænke paa."

Folkene lo og støiede omkring i Værelserne, de flyttede
Møbler ned i den store Sal. Der gik Auctionsholderen,
en gammel Mand med grønne Briller og klinede Numere
paa alle de Gjenstande, som skulde sælges imorgen.
Saaledes endte den Dag.

Henimod Aften kom Baronessen ind i Salen, da
Folkene havde forladt den. Hun gjennemsøgte endnu en Gang
ethvert Møbel, Gjemme for Gjemme, for at finde Lars Luntas
Adkomstbrev, men forgæves. Da sank hun ned i en Stol,
skjulte sit Ansigt i Hænderne og brast i en heftig Graad.
Alle hendes Haab vare svundne, alle den sidste Tids lyse
og fristende Gøglebilleder henveirede. Hun var igjen den
lattige Moder, for hvem Fremtiden ikke havde andet Lys
end det, der skinnede ud fra Brænderiet paa Boarp. Hun
blev vækket af disse sørgmodige Tanker, idet en Haand
lagde sig paa hendes Skulder. Da hun saae op, mødte
hendes Blik Fru Marthas Ansigt, endnu mørkere og mere
barskt end nogensinde før.

"Har Eders Naade saa fundet Beviset?" spurgte hun.

"Nei!" svarede Baronessen.

"Hvordan vil det da gaae med den store Arv og med
alle de mange Rigdomme salig Rigsraaden har efterladt
sig?«

"Det vil gaae saaledes, at jeg har levet uden dem i
tyve Aar, jeg hjælper mig vel paa samme Viis fremdeles.
Det er ikke værdt vi tale mere om den Sag."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free