- Project Runeberg -  Vintergrønt /
266

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indhold og pakkede omsider Stykke for Stykke ned igjen og
lukkede Bommen til. Men det skete Altsammen paa hin
eiendommelige, hemmelighedsfulde Vis, hvorpaa et Menneske
sysler om sit eneste Gjemme. Hvem, der med Velstandens
Frimodighed spreder sine Ting udover hundrede Steder,
ved Intet om den Glæde, som et eneste lidet Aflukke
kan give den, der kun har en ussel Smaating at gjemme
paa.

Men Øieblikket, som syntes at have taget den lange
Hvile, var allerede paa Flugten, og nu fulgte Uro paa Uro
i ustandselig Hast ...

Oppe i Lien brølede en Ko nedover, ihærdigt som en
Budstik for hele Slægten, – Kramsfuglesværmene kastede
sig fra Træ til Træ og kivedes om Høisædet ved det
dækkede Bord, medens de hug hinanden de røde Bær ud
af Næbet, – langt tilbage, hvor Kirken laa paa en liden
Høide med Landsbyens Smaahuse foran sig, reiste der sig
et Sus af blandede Lyd, hvor hver enkelt tyktes at bryde
sig paa Overmagten, og fra den nærmeste Gaard blev en
Baad sat ud med tre Mand i, der roede den pilsnar hen
over den stille Vandflade, saa Kjølfuren stod dyb
bagefter ...

Da reiste Manden sig med Bommen i Haanden og saa
indover mod Vangen, som syntes at være Tumlepladsen for
et bevæget Liv. Der var en urolig Blinken i hans Øine
og Raadløshed i hele hans Lag; det var som den halve
Del vilde fremad og den anden halve tilbage. Hans Ansigt
var veirbidt og bar paa store Træk. Panden og Kinderne
vare stærkt furede, men det tyktes alligevel ikke Spor af
Tidens jevne Skridtgang, thi der blandede sig Ungdom imellem,
det saa snarere ud som om den i Vrede nu og da havde
staaet stille og trampet sit Mærke ind saa ikke Letsindet
i næste Stund skulde feie det bort igjen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free