- Project Runeberg -  Vintergrønt /
268

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelen kunde friste eller skræmme; men altid samlede
i een Villie, naar Glasset fyldtes.

Det var en vild Forvirring af Mundhuggeri og Spøg,
af Hestevrindsken, Pidskesmeld og drøie Eder, hvorigjennem
Nødvendighedens Krav kunde skimtes, men ikke noget Godt.
Og dog hvilede endnu Dagklarheden over denne Mylder,
og forjog Dunsterne af de stærke Drikke; endnu var der
et vist Hensyn med i Alt, skjønt af og til trak Ophidselsen
i Musklerne paa Vossens brede Pande, og som et fjernt
Uveirs Forbud glimtede Smaalynene i hans kloge, urolige
Blik. Hans Hænder stak endnu i Lommerne, men det
voldsomme Tag var ikke dulgt dermed, og naar han hurtigt
skjød Skuldrene op og rettede Hovedet med et Kast, var
det en vild utæmmet Naturs Reisning mod baade Ondt og
Godt.

"Hei Pilt-Ola!" skreg en Unggut, idet han gav den
gamle magre Hest, han red paa, et Snert af Pidsken, og
lod den styre lige mod hin haltende Skikkelse med den
rødmalede Bomme i Haanden, just som han traadte frem
om et Hus tæt ved Markedspladsen.

Manden skiftede Bommen over i den anden Haand, og
gav intet Svar paa Tiltale; men hinkede videre frem.

"Kom hid og gjør et Bud, Pilt-Ola!" lød det fra
en anden Kant.

"Er ikke Du Vidne paa, Du Pilt-Ola! at jeg kjøbte
Øgen min ifjor og gav 35 Daler for den, og endda Piben
min til paa Kjøbet?" skreg en Tredie, som holdt en liden
udslæbt, graa Hest ved Tøilen, medens en Kjøber rev den
i Munden og gav den et Snert hen over Benene med
Pidsken for at bringe Liv i den. Men det stakkels,
tungsindige Dyr rørte sig ikke, der kunde ligesaagodt have sat
sig en Klæg paa dets Hale. Virkningen var bleven den
samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 14:00:11 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vintgron/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free