Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjønnedes ved første Syn, han saa vel snarere ud over
Tidens Strøm og mødte Billedet af andre Dages Glæde.
Saa syntes han at gribe sig i en Tanke og samle sig
helt paa den. Han aabnede Bommen, tog Stykke for Stykke
ud af den ligesom før, kun med lidt mere Hastværk, indtil
han naaede Bunden. Der laa et lidet sammenlagt,
gulsmudset Papir med store, keitede Skrifttegn paa, det
udfoldede han paa Knæet, glattede hen over det med Haanden,
for at det kunde holde sig jevnt, og saa begyndte han at
synge efter de skrevne Ord, sent og tungsindigt som et
Psalmevers, endda Ordene sletikke tyktes at kunne skikke
sig i den Slags Takt.
Men som nu Suset fra Markedspladsen steg og sank
med vexlende Lyd lig et Bølgeslag mod Fjeldet, og mens
Pilt-Ola sang sin Vise og af og til strøg med Bagen af
Haanden hen over Øinene, stod oppe paa den øverste
Fjeldryg, støttet ind til Væggen af en Sæter, en liden, lyshaaret
Gjente, et Stykke bort for hende stod en Gut.
Hun tyktes undvige ham, idet hun saa udover mod
Fjeldene paa hin Side, han fulgte samme Tanke, men saa
nedad mod Vangen. Hver for sig stod, som rammet ned
af et Ord, et af dem, der en Gang udtalte, enten maa
forsones eller skille ad for Livet.
Da aabnedes Sæterdøren og et gammelt Kvindfolk
tren ud af den med hele Favnen fuld af Mælkeringe, som
hun stillede op langs Væggen til Tørkning.
Det gav et Sæt i Gjenten, og hun tren ud fra Væggen
for at gaa. Men i det samme gjorde Gutten et Skridt lige
mod hende. Saa stod de atter stille, hun saa ned for sig
og han saa paa hende. Hendes Ansigt var blussende rødt,
men hver Mine var nedslaaet. Hendes Øielaage sænkede
sig tungsindigt over Blikket og hendes fastsluttede Læber
lignede et Indsegl, trykket paa en stærk men sorgfuld
Beslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
