- Project Runeberg -  Vintergrønt /
279

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"En drages Allesammen med Uvittigheden," føiede
Kari til med Styrke. "Men Gud Herren har sagt: Lad
ikke det Onde overvinde Dig, men overvind Du det Onde
med det Gode."

"Jeg er nu vel bleven for gammel i det Onde," sagde
han ydmyg, men det kom ikke fra Dybden.

"Der er bare En, som er for gammel i det Onde, og
det er Djævelen selv, Far!"

"Tag ikke saa haardt i, Kari!"

"En faar tage haardt i med Ladheden."

"Er jeg lad!" sukkede Pilt-Ola forknyt, "jeg under
mig ikke Ro paa noget Sted."

"Ja, det er just værste Ladheden det," vedblev hun,
"for Du løber bare fra Eftertanken! Hvergang Vorherre
la’e Haanden paa Dig og fik Dig til at staae stille, var
Du ligesom besat ... Husker Du, hvordan Du stred imod,
da han Lars i Stordraget bred Ryggen Din isønder, og
Du laa her i mange Uger og droges mellem Liv og Død?
Tog Du Ro i Sindet da? Bar Du Korset, Far? - Nei,
Du slængte det væk og tog det igjen ligesom Sygdommen
gjorde med Dig ... Og siden hen, da Knæet Dit tog til
at værke efter Knivstikket Du fik borte ved Bolstad-Øren
for otte Aar siden, var det bedre med Dig da? ... Nei,
det var ikke bedre ..."

"Ak, havde Du holdt fast ved mig, Kari!" stønnede
han, og denne Gang lød det, som om det kom dybere fra.

"Hvor er den Dag og Stund jeg slap Dig?" spurgte
hun strengt.

Pilt-Ola krøb sammen i Krogen, hvor han sad uden
at svare, og det saa næsten ud som om han ikke kunde
gjøre sig liden nok ligeoverfor hendes Styrke og Strenghed;
thi hvormeget han end talte imod, der var dog en
Forsagthed over ham, som vidnede for Sandheden af hendes
Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free