Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa denne Dag for første Gang i de mange Aar havde
Kari talt til Ola om den svundne Tid og om hans
forspildte Liv, men det var fordi hun havde Billedet for sig
af sin egen Jammer i den syge Gjente, som hun pleiede.
Hele Bitterheden, som hun draabevis havde samlet paa,
flød over i denne Stund, og trak hendes gamle Hjerte
sammen med ulidelig Pinsel. Derfor havde hun heller
aldrig for set Sandheden saa usminket som nu ... "Det
var ikke ham Ola fra Gravseidet, det var Pilt-Ola!"
"Jeg mener han Ola var mer aflægs idag end jeg
nogentid før har set ham" sukkede Kari, da han var borte.
"Stakker! Gud lade ham snart gaa træt, saa han faar Fred
for denne Verden!" –
"Jeg mener hu’ Kari var ikke saa godslig som hun
pleier," smaasnakkede Pilt-Ola med sig selv, da han sad
borte paa Fjeldknuden og tog en liden Hvile før
Nedstigningen.
"Aaja! ... Ret har hun lige vel," sukkede han Stunden
efter. "Det er Ladhed, alt Kavet mit. Det synes ligesom
en tog sig Noget til med slig Handel ... Driv altihop!
Ja vidste en bare en Udvei med sig selv! Der kommer
nok af og til ligesom et andet Menneske op inden i mig,
og det staar og ser slig paa mig, som det havde Noget at
sige mig – ja, jeg skulde bande paa at det er saa; men
da blir jeg saa ræd, at jeg er lige ved at sætte i et Skrig,
og saa er det væk .... Aaja Gud hjælpe en vel! ..." –
I denne Stund sank Solen ned bag Fjeldet og kastede
et bleggult Skjær over den vestlige Himmel. En frisk
Luftning bar Suset fra den larmende Markedsplads op mod
Pilt-Ola, hvor han sad og saa om sig som om han søgte
Noget han kunde trøste sig med; thi det Mismod han bar
med sig hidop, havde han ikke, som han pleiede, lagt
efter sig i Knapstad-Karis Hus, der var tvertimod øget paa
det, og hans Sind var fuldt lige til Fortvivlelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
