- Project Runeberg -  Vintergrønt /
296

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Her laa nu Pilt-Ola en liden Stund bedøvet af Faldet
og rørte sig ikke, men saa reiste han sig og vaklede
henover et Stykke, faldt igjen, og reiste sig paany, og dette
gjentog sig et Par Gange til han omsider tumlede udover
med et løsnet Fjeldstykke, som laa og vippede paa Randen
af et lidet Held, og der blev han liggende.

Der gik en Tid hen, hvori Ingen agtede paa ham;
men da Latteren og Tummelen stilnede lidt af, var der En
og Anden som undrede sig over, at Pilt-Ola havde givet
tabt; thi det havde endnu Ingen erfaret, naar han først
var begyndt.

Saa blev der søgt efter ham, og han blev funden. Ind
under Heldet laa han med Stenen over Ryggen, men da
han varsomt blev draget frem var der Ingen, som
skjønnede enten han var levende eller død.

Da faldt der en uhyggelig Tyngsel over dem Alle;
thi der var ikke En, som vidste sig fri for Skyld i dette
Vanheld. Der var ikke En, som ikke havde givet sin
Tone med i Vrænglatteren for at hidse den Ulykkelige.
Ingen af dem, som nu stode omkring det sandsesløse Legeme
i raadløs Taushed, havde for en Stund siden havt Maal for,
hvor dybt et Haansord kunde trænge i et saaret og
fortvivlet Sind; thi det er Følelsen, der danner Sindets Dybde;
og kun Følelsen kan udmaale den. – Nu fik de pludselig
Forstand paa det.

Der var for en Stund siden Ingen som tog sig en
eneste Bekymring af Pilt-Ola, endda han titnok benævntes
af dem: "Usle Kryben!" og "Stakker!" Men der fulgte
ingen medlidende Tanke med Ordet, det var kun et
Mundsveir. Nu samlede hver Sjæl sig en Hob af bekymrede
Tanker for ham, og der var ikke En iblandt dem, som ikke
søgte omhyggeligt efter i sin Hukommelse for at finde et
godt Ord eller blot en god Mening ligeoverfor Pilt-Ola,
saa det kunde drage lidt af paa Skylden, og havde han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free