- Project Runeberg -  Vintergrønt /
300

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Nei Gud Fader i Himmelen rækker det Længste!"
udbred Kari "for Djævelen nedslaar, men Herren opreiser!"

"Giv mig et godt Ord Ola, det kan komme mig vel
med i en enslig Stund" bad Thore med inderlig Vemod og
rækkede sig henover den Syge.

"Bommen min Thore!" bad han.

"Den skal Du faa" sagde Thore og bød Farvel med
Knapstad-Kari.

Stunden efter vandrede han ned over Fjeldet med
freidigt Lag, baaret høit af sin Beslutning og sit stærke
Mod. Han saa nok tvende Herrer paa sin Yei, han vidste,
at han kunde tjene dem begge, og kun en i Sandhed.
Der fik da gjøres et Valg, og han forstod, at skulde han
gjøre det rette, maatte Egenvillien synke til Jord og
Ydmygheden seire.

Men ydmyg havde han været denne lange Nat ved
Sygesengen, saa ydmyg, at han ikke kunde se sig til Trøst
paa noget Punkt i det svundne Liv. Han mødte sig selv
i Hovmodet, hvor han saa hen, og Retten tyktes altid være
hans. Nu sad han midt i Uretten og Samvittigheden holdt
Dom over ham i hvert Aandedrag. Det tyktes ham vel en
Stund at være første Gang han havde gjort Uret; thi slig
dyb, ulidelig Misnøie med sig selv havde han aldrig følt før;
og fra dette Syn paa Sagen kunde han endnu lægge sit
Maal paa Omverdenen og byde den Trods. Men Stund for
Stund blev Maalet kortere, som Sorgen blev dybere, og
tilslut brast det som en Konglevæv for et Aandepust og
og han saa hele sit Forhold som en eneste Uret. Men
herfra var det ogsaa han reiste sig igjen i Kraft af en ny
Villie, for at gaa mod den Strøm han før fulgte med ...
Slig er det Larven bryder sin Skal for det nye Liv – men
før den fik Vinger maatte den krybe!

        ~~~~~~~~~

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free