- Project Runeberg -  Vintergrønt /
303

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da kom endelig den svære Stund, hvori den sidste
Udflugt hang over ham som et svævende Konglespind fra
Træ til Træ; men endda greb han efter det, og samlede
hele Usselheden til et fast Tag.

"Kari" udbrød han og vendte sig mod hende. Han
vilde have sagt mere, men det hurtige Aandedrag tog Ordet
fra ham. Det behøvedes heller ikke, hun forstod ham
ligevel.

"Aaja, Yennen min, det er Døden," hviskede hun mildt.

Han saa en Stund paa hende med anspændt Kraft, da
lukkede han øinene tungt til og et smerteligt Træk gled
over hans Ansigt. – Det var Konglevæven, som brast!
Saa reiste Kari sig op fra Sengen og hendes afmægtige
Skikkelse famlede sig henover til den blommede Kiste.
Her drog hun hastigt det gamle Syarbeide frem, det, som
havde givet hende Søndagsglæden i saamange Aar, en
Psalmebog blev viklet ud af et gammelt Klæde og Naal
og Traad blev funden frem af en liden Ledike, og med
disse Ting listede hun tilbage til Sengen igjen og tog sin
Vagt ved den Lidende.

Der hvilede dyb Stilhed over det gamle Hus. Der var
intet Uhr, som varslede Tidens Gang, og ikke en Lyd,
som forkyndte Livets Seier. Og Kari syede. Den
skjælvende Haand drog Traaden til og fra med ustød Hastværk,
og de røde Korssting føiede sig ujevnt til hinanden; men
det tyktes nu ikke hende saa. Hun lod Øiet følge Naalen
med inderlig Tilfredshed, og en Gang imellem holdt hun
Sytøiet hen mod Dagen for at tage et nøiere Synsmaal
over det, og da var det godt og vel Altsammen! Der var
en isnende Kulde omkring hende, hun skjønnede det ikke.
Hun havde ingen Tanke for sig selv, og for den Døende
var der Varme nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free