- Project Runeberg -  Vintergrønt /
327

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legende om Keiser Trajan, af A. Munch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da følte han En gribe fat i Fligen
Vel af hans Kappe – See, i fattig Dragt
En Kvinde sig i Veien for ham kaster
Og raaber: O, Retfærdighed! – Det haster!

Man vil med Vold og Magt bortfjerne hende,
Men Keiseren sin Hest selv standser nu
Og, idet mildt han ned sig monne vende,
Han spørger: Kvinde, hvad begjærer Du? –
Hun svarer: Herre, vi din Godhed kjende –
Min Søn er myrdet, mig til Sorg og Gru.
Jeg fordrer, at hans Mordere Du straffer,
At Ret Du for en fattig Enke skaffer.

Du vente maa til jeg tilbage kommer
Fra Krigen, siger Keiseren nu blid,
Da skal jeg selv i Sagen være Dommer,
Nu kan jeg ei, mig kalder Kamp og Strid.
Men Kvinden bliver ved: Nu er det Sommer,
Hvo siger Dig, at Du til Høst faaer Tid? –
Om Du i Krigen falder, Hvo skal give
Mig Ret? – Du har ei Eftermand i Live.

Da mælte Keiseren et Ord ei mere,
Men steg af Hesten, gik med Kvinden ind
I Rettens Hal, og sad der Timer flere
At drøfte Sagen, med taalmodigt Sind.
Hvert Vidnesbyrd han vilde selv vurdere
Skjøndt Hæren fnyste som en Hvirvelvind,
Den maatte vente, indtil Dom var fældet,
Og Retten skiftet, Skyldneren gjengjældet." –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free